(ingen overskrift)

Af Kim Nielsen, Radio Sydhavsøernes filmanmelder

Det var i 2006 at vi for første gang så til Minimoyserne. I den første film blev drengen Arthur pludselig meget lille, og endte på magisk vis hos minivæsenerne. Nu kommer anden del af historien.

Det er Luc Besson der har skrevet bøgerne om Arthur, der er oversat til 34 sprog, og det er også ham der instruerer filmene, der er baseret på computeranimation.

I ”Arthur og Maltazars Hævn” har minimoyzerne arrangeret en stor fest til ære for Arthur, og det er faktisk lige præcis på dette tidspunkt at månen står sådan at han kan vende tilbage.

Desværre vælger Arthurs far helt uventet at forkorte ferien, og samtidig når han at få et nødråb, leveret af en edderkop og skrevet på et riskorn. Dermed bliver det endnu mere nødvendigt at vende tilbage til prinsessen.

Nu begiver Arthur sig ud på en farefuld rejse, hvor han kæmper mod den nye tyran i Landet med De Syv Jorder, redder en vens liv og slås med rotter, frøer og behårede edderkopper.

Men da Arthur endelig ankommer til Minimoysernes verden opdager han, at det slet ikke er hans gode gamle venner, der har sendt bud efter ham. Hvem mon har narret vores unge helt i så udspekuleret en fælde?

”Arthur og Maltazars Hævn” er 1. del af den nye historie om minimoyserne, og det er værd at vide at den ikke slutter, men lægger op til en toer, som endnu ingen ved hvornår får premiere. Det er en lidt sær beslutning at lade børn vente på en efterfølger i så lang tid.

Men ellers er universet fantastisk og detaljeret beskrevet. Alle de småtrolde og fantasivæsener er godt lavet, hele den lille verden er meget farverig, og historien lægger sig mellem nuttethed og benhård action.

Til gengæld kan det være lidt svært at følge med. Måske fordi at bogen er så detaljeret, at det er svært at nå det hele. I hvert fald kan man let miste pusten. Jeg savner enkelthed og humor.

”Arthur og Maltazars Hævn” får karakteren 3 ud af 6 mulige filmruller.