Inspireret til ny film på Falster

Komikeren Mick Øgendahl er klar med en ny spillefilm med titlen Alle for én. Og inspirationen til filmen kom under et besøg på Falster, hvor han også selv slog sine folder som barn.

- Idéen til Alle for én kom, da jeg sad med nogle af mine gamle venner nede på Falster og knækkede nogle bajere og snakkede om gamle dage, og hvad vi havde lavet af dumme ting. Da jeg så kom hjem, tænkte jeg, at det bare er så fantastisk at være sammen med gode venner. Det kunne være fedt at lave en film, der havde en tematik omkring venner, der bakker op om hinanden, fortæller Mick Øgendahl således til Ekstra Bladet.

Alle for én, der ikke overraskende er en komedie, er anden film fra Mick Øgendahl. På rollelisten er - foruden Mick Øgendahl selv - blandt andre Gordon Kennedy, Jonathan Spang og Rasmus Bjerg.

Filmen har premiere den 10. februar, men allerede søndag den 6. er der snigpremiere i Lalandia Bio.

Foto: PANDURO JENS

Det var under et besøg på Falster, at Mick Øgendahl fik ideen til sin nye film Alle for én.

Offentliggjort Sidst opdateret