-Jeg er hundrede procent mig selv på tv. Og det er rigtigt nok, at jeg er opmærksomhedskrævende og højtråbende, men jeg er altså hverken racist eller voldtægtsforbryder.
Ordene kommer fra 19-årige Jeanette Dzienis, som er en af deltagerne i årets udgave af tv-programmet Paradise Hotel, der i øjeblikket bliver sendt på TV3.
I programmet har hun blandt andet gjort sig bemærket ved at kalde konkurrenten Kanika for en “thai-luder”, og i fuldskab at foreslå at “voldtage” en mandlig meddeltager.
Hendes kontante sprog har antændt en del debat og fået flere forskere og debattører til at stille spørgsmålet “er reality-shows simpelthen blevet for ubehagelige?”
Selv ryster hun på hovedet af den ophedede debat.
- Det er rimelig meget kørt op. Det er bare noget, vi siger, og jeg mener det jo ikke bogstaveligt, siger hun.
Selvom Jeanette Dzienis i øjeblikket bruger det meste af sin tid i Brønshøj hos kæresten Julian, som også deltager i programmet, så bor hun officielt hos sin mor i Nykøbing.
Til sommer er planen at starte på HF. Men det bliver ikke en skole i lokalområdet, der får en ansøgning med Paradise-pigen som afsender. - Jeg vil gå i skole i København, siger hun.
Jeanette Dzienis ser tilbage på oplevelsen i “paradiset” med tilfredshed, men hun synes alligevel, det er mærkeligt at se sig selv på tv.
- Det er noget, jeg har skullet vænne mig til. I tirsdagens udsendelse havde jeg sex med Julian, og der krummede jeg da lidt tæer. Men jeg synes generelt, det er fedt med al opmærksomheden, siger hun.
Hun har dog også oplevet de negative sider ved pludselig at være et kendt ansigt.
- Der er piger, der skriver til mig og sviner mig helt vildt. Det kan være hele A4-sider. Det, synes jeg, var hårdt i starten, men nu har jeg lært at se gennem fingre med det, siger hun.
Jeg har altid gerne villet være på tv, siger Jeanette Dzienis, som er overbevist om, at hendes medvirken i Paradise Hotel vil åbne nogle døre for hende inden for branchen. Og det gør ikke noget, at det bliver i et andet reality-program, for som hun siger:- Jeg er bidt af reality!
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker