De sommergæster, der vil bade i Østersøen langs Falsters østkyst, kan fremover regne med at møde jetscootere, hvilket ellers ikke har været lovligt de seneste mange år.
Ændringen skyldes, at EU har underkendt “vandscooterbekendtgørelsen”, som groft sagt forbyder al sejlads med vandscootersejlads i Danmark på nær ganske få nøje afgrænsede områder.
Det er en retssag fra Kolding, der er årsagen til, at den danske bekendtgørelsen skal ændres. Her fastslog Højesteret, at de danske regler var for vidtgående. Bekendtgørelsen er i øjeblikket i høring, og erhvervs-og turismeudvalget har haft sagen på sit møde i denne uge.
- Vi kan i realiteten ikke gøre meget andet end at sig nå, fordi der er tale om en EU-lov, siger udvalgets formand, Flemming Jantzen (V).
- Så vi har ingen indvendinger. Men af sikkerhedsmæssige grunde, har vi talt om at undersøge mulighederne for at skilte, de steder, hvor det vil være lovligt at bruge en vandscooter.
Udvalget har også haft møder med digelaget ved Marielyst om at etablere et slæbested.
- Vi har haft møder, og drøftet flere placeringer, men er endt med for enden af Marielyst Strandvej, siger Flemming Jantzen.
- Slæbestedet kan jo så også bruges af andre.
Der er sat 150.000 kroner af til projektet. Penge som kommer fra kommuneplanen.
En vandscooter har typisk en motor med fra 160 til 290 hk.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde