Julehjælp på vej mod nye højder
ASF-Dansk Folkehjælp, der har hovedsæde i Holeby får dagligt nye ansøgninger om julehjælp ind ad døren.
Allerede nu ligger der godkendte ansøgninger til en værdi af 1.845.000 kroner. Hver pakke består af kolonialvarer for 500 kroner og gavekort til sportskæde og legetøjskæde for tilsvarende beløb. Der er altså 1.230 familier, landet over, der ind til nu har fået bevilget hjælp.
Men man kan søge ind til 1. deccember, oplyser generalsekretær Klaus Nørlem, ASF-Dansk Folkehjælp.
- Og vi har erfaring for, at der kommer rigtig mange på falderebet, siger han.
ASF-Dansk Folkehjælp fik i år 25 procent flere ansøgninger om ferieophold end sidste år.
- På den baggrund må vi nok forvente, at der også vil være flere, der søger om julehjælp, siger Klaus Nørlem.
Organisationen har også kunnet konstatere, at ansøgerne er begyndt at nævne den aktuelle krise som årsag til deres nød.
- Det er bekymrende. Der et jo også grænser for, hvad vi kan gøre, siger Klaus Nørlem.
ASF-Dansk Folkehjælp har målsat sig at samle to millioner kroner ind til formålet i år. I fredags havde man nået 591.000 kroner. Organisationen giver fortrinsvis til børnefamilier, navnlig eneforsørgere.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker