Julehygge i familiens skød

Julen betyder hygge i familiens skød. Sådan er det for de fleste brugere på folketidende.dk

Offentliggjort Sidst opdateret

Julen påvirker os alle i disse dage. På den ene eller den anden måde. Og der er tilsyneladende stor forskel på hvilken betydning julen har for folk.

Ifølge en afstemning på folketidende.dk, hvor 153 brugere har stemt, betyder julen for 41 procent hygge i familiens skød. Men for hele 23 procent er julen faktisk noget der bare skal overstås.

20 procent, eller hver femte, har svaret, at julen er hjerternes og børnenes fest.

11 procent har svaret, at julen betyder fred og ro - og for kun fem procent betyder julen travlhed og stress.

Så der er altså tilsyneladende stor forskel på, hvordan julen opleves alt efter hvem man spørger.