Efter et par dage med myldretids-trafikkaos i Nykøbing er det store spørgsmål, hvordan man egentlig skal opføre sig i sådan en situation. Erik Mather, som er leder af færdselspolitiet i Sydsjælland og Lolland-Falster, siger, at reglerne er simple.
Du må kun køre ind i krydset, når du er sikker på at kunne forlade det igen. Altså, du må ikke holde i krydset, så hvis der er kø i krydset, må du ikke bare følge efter, forklarer Erik Mather.
Han påpeger også, at ved et lyskryds, som er ude af funktion, er der højrevigepligt. Du skal altså standse for al trafik, der kommer fra højre.
- Hvis man ikke overholder vigepligten, og man bare ukritisk kører frem i et kryds; det giver næsten sig selv, at så opstår de her kaotiske tilstande, hvor alle stort set holder i en stor bunke og ingen hverken kan komme frem eller tilbage, siger Erik Mather og fastslår:
- Så det gælder om, at man lige tager lidt hensyn og lige tager den lidt med ro og kigger hinanden i øjenene og lige får en forståelse af, hvem der måske giver 30 sekunder og holder stille, så der også kan blive plads til de andre.
Han fortæller, at man også skal tænke på andres behov i trafikken og ikke kun sine egne.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde