Katedralskolen klar til årets største fest

Fredag aften står i festens tegn på Katedralskolen i Nykøbing. I aften er nemlig aftenen, hvor nye og gamle elever mødes til introfesten, der er årets største fest på gymnasieskolen.

Arrangementet begynder for de nye 1.g'eres vedkommende klokken 18, hvor de spiser sammen i klasserne og efterfølgende danser lancier. Klokken 21 støder de øvrige elever så til festen, og så er der ellers dømt gang i den frem til klokken 01, hvor festen slutter på skolen og formentlig fortsætter i Nykøbings natteliv.

Musikken leveres blandt andet af det lokale live-band Ikke Noget.

Du kan se billeder fra festen her på folketidende.dk i begyndelsen af næste uge.

Introfesten finder sted fredag aften.

Offentliggjort Sidst opdateret