Kendt komiker mødes med Nakskovs unge

Komikeren Jan Elhøj, som de unge kender fra “Banjos Likørstue”, “Zulu Bingo” og tv-serien ”Svinene”, kommer til Nakskov 14. december.

Her holder han foredrag henvendt til de 12-20-årige om ungdomskriminalitet. Tanken bag foredraget er at lave et anderledes præventivt foredrag, hvor Jan Elhøj på en underholdede, men også eftertænksom måde fortæller de unge, at de valg, de træffer som teenagere, får konsekvenser for deres fremtid.

Det gælder også, hvis man begynder en kriminel løbebane, bliver straffet og skal leve med en plettet straffeattest. Foredraget understøttes af billeder fra Jan Elhøjs møde med kriminelle, der sidder i forskellige fængsler og andet billede materiale.

Under sin research har Jan Elhøj besøgt unge indsatte, vaneforbrydere og en barndomsven, der afsoner 12 års fængsel. Foredraget finder sted i Huset på Blegen i Nakskov tirsdag 14. december klokken 19 og varer en time.

Foto: Jan Elhøj kommer til Nakskov.

Jan Elhøj, kendt fra tv-programmerne Banjos Likørstue og Zulu Bingo, kommer til Nakskov i december. Læs mere her om, hvorfor han kommer.

Offentliggjort Sidst opdateret