Klasse: Lotteri-million til Nysted

Klasselotteriet har fået en glad vinder i Nysted.
- Jeg ved godt hvem det er, men det røber jeg aldrig, siger Anne-Marie Petersen i Nysted Boghandel. og det er da også så let - for hun har tavshedspligt.

Det er nemlig hende der har solgt det halve lod, der forleden kom ud med en gevinst på to millioner.

Antydningsvis lader hun vide, at vinderen har haft sit halve lod gennem nogle år, og selvfølgelig er meget glad for gevinsten.
- Og jeg er da også glad, siger Anne-Marie Petersen, der af klasselotteriet har fået et flot diplom om gevinsten på de to millioner.

Anne-Marie Petersen i boghandlen er den glade sælger af et halvt vinderlod.

Offentliggjort Sidst opdateret