Koda tilbød et forlig
Forliget kom ifølge Dølles formand dagen før, de to parter skulle i retten
Ifølge markedsforeningens formand, Ole Ottosen, var det ikke Døllefjelde-Musse Markedet, der pludselig vendte på en tallerken og valgte at bøje sig for Koda-foreningens betingelser for dermed at undgå en retssag. Det vil sige betale den Koda/Gramex-afgift, som blev forlangt for årene 2009-2010.
- Vi havde forberedt os til retsmødet med hele ni vidner, men dagen før mødet skulle finde sted, tilbyder Koda så forlig, fortæller Ole Ottosen og undrer sig over, hvorfor man ikke gjorde det noget før.
Konflikten startede nemlig for nogle år siden, da Markedsforeningen ikke ville betale den afgift, som Koda forlangte for årene 2009-2010.
- Vi betalte det beløb aconto, som vi mente, deres vederlag kunne gøres op til, og så korresponderede vi en masse, men vi kunne ikke blive enige, siger Ole Ottosen og tilføjer, at de har brugt meget tid og energi på sagen.
En af konflikterne bestod ifølge markedsforeningens formand i, at der som noget nyt skulle betales for antal steder og mennesker. Men det kan kun blive et skøn hele vejen igennem, mener Ole Ottosen.
- Pludselig skulle vi betale Koda/Gramex-afgift for telte, som vi overhovedet ikke havde åbnet. For eksempel Hestekroen og Ølstuen, der ikke havde åbent torsdag, selv om vi skulle betale for det, forklarer han.
Derfor lukkede markedsforeningen kassen i og var parat til at tage konfrontationen, hvis der skulle komme én. Det var næsten også tilfældet, indtil Koda dagen før retsmødet, tilbød Døllefjelde-Musse Markedet et forlig.
- Forliget betød, at vi skulle betale under halvdelen af, hvad de havde stævnet os for, og så fik vi endda forhandlet os til lidt ekstra, siger Ole Ottosen, der tog imod forliget.
Nu håber han, at de principper, som de har forhandlet og er noget til foreløbig enighed om, kan danne grundlag for lignende aftaler i fremtiden.
- Før konflikten havde vi faktisk lavet en udmærket treårig aftale med Koda, påpeger Ole Ottosen og betegner hele forløbet med Koda som en barsk omgang.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker