Kogepåbud opretholdt lidt endnu

Drikkevandet fra Reersnæs Vandværk skal fortsat koges, men måske er der lys for enden af tunnelen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Af Jesper Bøgh og Birgitta Andersen

Kogepåbuddet af drikkevandet fra Reersnæs Vandværk er fortsat opretholdt. Men vandprøven som blev taget torsdag er blevet analyseret og er ren, oplyses det fra brandchef Finn Antonisen, Lolland Brandvæsen.

Der skal dog være to på hinanden følgende prøver der er rene, før man vil ophæve kogepåbuddet.

Mandag blev der taget endnu en prøve og resultatet af denne foreligger torsdag eller fredag.