En af vinterens festligste og ikke mindst farverigeste begivenheder er fastelavn. I år falder fastelavnsweekenden i skolernes vinterferie og det giver jo både børnene og de mange forældre, der også har taget ferie, mulighed for at være rigtig fantasifulde og kreative hvad angår børnenes udklædning. De seneste mange år har Cityforeningen i Nykøbing F. i samarbejde med FDF inviteret til fastelavnsfest med tøndeslagning på Torvet. I år har Cityforeningen imidlertid allieret sig med Kvickly ved Højbroen, hvor et af landsdelens største Katten af tønden-arrangementer finder sted lørdag 18. februar kl. 10. Rammerne bliver varehusets grønne p-plads, hvor der bliver opsat tre tønder til henholdsvis de 0 til 4-årige, de 5 til 8-årige og de 9 til 13-årige. Udover tøndeslagningen, hvor der er attraktive præmier som bamser og biografbilletter på spil, er Cityforeningen og Kvickly også vært for friskbagte fastelavnsboller og kakao samt kaffe til de voksne, ligesom der er slikposer til alle deltagende børn. Selvfølgelig skal der også kåres kattekonger og kattedronninger, og som rosinen i pølseenden er der intet mindre en slinterny cykel på højkant til de bedst udklædte i hver af de tre aldersgrupper! .
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde