Det er ikke længere en selvfølge, at nyslåede konfirmander tager sig til takke med et turpas til Tivoli på blå mandag, skriver Nyhedsavisen.
Når årets første konfirmander i dag tager hul på den festlige mandag, begynder dagen for manges vedkommende med en fælles brunch for drenge og piger.
For drengenes vedkommende går turen videre til den nærmeste gokart-bane, mens pigerne i stor stil foretrækker en forkælelsesdag med ansigtsbehandling og lækker makeup.
Sådan lyder opskriften på Blå Mandag også for 13-årige Lio Borggaard og hendes klasse, 7.a. på Greve Privatskole, hvor alle på nær nogle få skal konfirmeres inden for de næste par uger.
- Vi gider ikke i Tivoli. Vi vil gerne prøve noget nyt, så alle pigerne fra klassen skal have ansigtsbehandling på en kosmetologskole. Det lyder nemlig rigtig dejligt. Og drengene skal ud at køre gokart, siger hun.
Art Of International Training, som har kosmetologskoler i Århus, København, Odense, Kolding og Aalborg, oplever i år, at overvældende mange konfirmander vil have plejet huden og ordnet håret.
- Vi har booket så meget op i år, at vi må sige nej til flere, siger underviser Rikke Boserup.
Når drengene fra Greve Privatskole har fået kørt sig trætte i deres gokarts, skal de mødes med pigerne på Hard Rock Café. Aftenen slutter med fest. Og det bliver nok ikke »så sent,« mener Lio. For de skal jo op i skole igen tirsdag.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde