KONKURRENCE: Vind billetter til "Pigen der legede med ilden"

Folketidende.dk giver nu to af vores brugere mulighed for - som nogle af de allerførste - at se efterfølgeren til den svenske succesfilm "Mænd der hader kvinder".

Den nye film, der også har Lisbeth Salander som en af de centrale figurer, hedder "Pigen der legede med ilden".
Den har officiel Danmarkspremiere 18. september. Men allerede mandag 7. september kan man se begge film i en sær-forestilling i Scala Bio i Nykøbing, og det er denne forestilling, vi udlodder billetter til.

Arrangementet begynder klokken 18, hvor "Mænd der hader kvinder ruller over lærredet", og bagefter følger så "Pigen der legede med ilden".

Alt, hvad du skal gøre for at deltage i konkurrencen, er at svare på nedenstående spørgsmål:

"Mænd der hader kvinder" var den første og "Pigen der legede med ilden" er anden del af den svenske forfatter Stieg Larssons Millennium-trilogi. Hvad hedder den tredje og sidste del af trilogien?

OBS! Konkurrencen er afsluttet, og vinderne er fundet. Vi vender tilbage på et senere tidspunkt med en anden konkurrence.

Thrilleren "Mænd der hader kvinder" er en filmatisering af den svenske forfatter Stieg Larssons roman af samme navn og havde premiere i i slutningen af februar i år. Den er instrueret af den danske instruktør Niels Arden Oplev. Filmen fik generelt gode anmeldelser og er set af tusindvis af danskere.

Efterfølgeren "Pigen der legede med ilden" er ligeledes bygget over en roman af Stieg Larsson. Handlingen er kort fortalt sådan her:

Michael Blomkvist (Michael Nyqvist) bliver sat på sporet af en rystende nyhed omhandlende sexhandel med kvinder. Lisbeth Salander (Noomi Rapace) vender tilbage til Sverige efter et ophold i udlandet. Hun er for første gang i sit liv økonomisk uafhængig. Men da hun sættes i forbindelse med et bestialsk dobbeltmord, bestemmer hun én gang for alle at gøre op med fortiden og straffe dem, der har gjort hende fortræd.

Kom til dobbeltarrangement med succesfilmen "Mænd der hader kvinder" og efterfølgeren "Pigen der legede med ilden".

Offentliggjort Sidst opdateret