Kosttilskud trækkes tilbage
Efter den seneste tids massive advarsler mod kosttilskuddet Fortodol, trækkes det nu definitivt fra markedet. Det sker, efter firmaet bag markedsføringen af Fortodol, opgiver at markedsføre kosttilskuddet i Danmark. Det oplyser Fødevarestyrelsen.
Kosttilskuddet er forbudt i Danmark, men kan købes på nettet. Fortodol er årsagen til, at en dansk kvinden tilbage i marts måned var i livsfare, da det kan indeholde det ulovlige og sundhedsskadelige lægemiddelstof Nimesulid, der kan give akutte leverskader. Også i andre lande, har det ført til indlæggelser.
Anjo har tidligere orienteret Fødevarestyrelsen om, at Nimesulid er konstateret i mindst ét af de partier af Fortodol, som har været markedsført i Danmark.
Fødevarestyrelsen gentager nok engang sine advarsler mod Fortodol, og opfordrer på det kraftigste til, at forbrugere, der har produktet hjemme på hylden, smider det ud. Produktet sælges også under navnene Leppin Miradin, Leppin Miridin og Re-lev-it 90 capsules, og Fødevarestyrelsen har derfor også tidligere advaret mod disse tre varianter.
/ritzau/
Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugerne til at smide kosttilskuddet Fortodol i skraldespanden, mens forhandleren trækker det tilbage fra markedet
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned