Centret, der har kostet 80 millioner australske dollar (cirka. 345 millioner kroner), er opkaldt efter den banebrydende kinesisk-australske hjertekirurg Victor Chang, som blev myrdet i 1991. - Det var med stor fornøjelse, at jeg accepterede invitationen til at åbne Victor Chang Lowy Packer-bygningen, der ikke alene vil huse forskere fra Victor Changs forskningsinstitut, men også fra St. Vincent's Hospital, sagde kronprinsessen ved indvielsen af den ni etager høje bygning.
Hun henviste i sin tale til sin egen "personlige erfaring med de knusende følger af hjertesygdomme" og lovpriste dr. Changs pionerarbejde, inden hun afslørede en statue af den berømte hjertekirurg.
Kronprinsesse Marys mor, Henrietta, døde af en hjertelidelse i 1997.
- Fokus i dag er rettet mod denne bygning, et nyt hjemsted, der vil tilbyde et hypermoderne forskningsmiljø for nogle af de mest strålende og fremragende forskere i dette land og i verden, sagde Mary.
Dr. Chang, som kronprinsessen kaldte en "original tænker", blev dræbt juli 1991 i forlængelse af, at det kinesiske forbrydersyndikat Triaderne forgæves havde forsøgt at afpresse hans familie for penge.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned