Når Maribo har fået et spillested så unikt som Kulturværket, skal det også bruges - helst rigtig meget. Derfor har foreningen “Musik på Banen” set dagens lys.
I foreningen vil man skabe et spillested, der gerne skal trække folk fra hele Lolland-Falster til, og byde på musikalske oplevelser indenfor så mange forskellige genrer som muligt.
- Planen er, at vi skal fylde Kulturværket med rytmisk musik, og arrangementerne skal være både jazz, rock, folk og hvad der ellers findes derude, siger formand Kristen Fredensborg.
I begyndelsen er målsætningen én koncert om måneden, men mærker foreningen en stor opbakning i lokalområdet, så er bestyrelsen mere end villig til at øge mængden af koncerter.
Skal Kulturværket blive den etablerede musikscene, som bestyrelsen i “Musik på Banen” håber på, så handler det dog om at der bliver bakket op om arrangementerne. I øjeblikket arbejder bestyrelsen også på at lave et støttemedlemsskab, så man på den måde kan give et bidrag til foreningen. Ved den næste koncert, der finder sted 7. oktober, vil der være lister, hvor man kan skrive sig op som støttemedlem.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde