Kun ét ja tak til kommunal mad
En enkelt af Lollands daginstitutioner ønsker at få kommunal madordning.
I marts 2009 holdt Lolland Kommune dialogmøder med forældrebestyrelsesmedlemmer og ledere fra kommunens børnehaver. Emnet var det sunde frokostmåltid, som landets kommuner fremover skal servere. Nu her to år efter en masse arbejde er sagen endt med, at kun en enkelt af Lollands daginstitutioner ønsker at få kommunal madordning.
Der er børnehaven Gaia i Nakskov, der i dag har 62 børn i alderen 3 til 5 år. Forældrene ønsker dog at starte med en forsøgsordning i tre måneder med mad leveret fra Fru Hansens Kælder. Forældrene har selv haft mulighed for at prøvesmage maden ved et arrangement i Gaia.
Ud over Gaia, der altså forsøger sig med en kommunal madordning, er Fejø Børnehus’ forældre friske på en forældrearrangeret madordning for de syv børn.
Prisen pr. måltid må ikke være dyrere i den forældrearrangerede ordning end i den kommunale ordning, og forældrene på Fejø kan sige nej, hvis de ikke vil være med. I Gaias kommunale ordning må eventuelle modstandere følge flertallets beslutning.
Prisen, forældrene skal betale for maden, og retningslinjer vil politikerne i børne- og skoleudvalget fastsætte på februarmødet, oplyser Stig Jørgensen fra dagtilbudssektoren:
- Vi har hidtil talt om 18 kroner, men der skal også finansieres køkkentimer, så prisen lander formentlig på 20 kroner pr. måltid.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker