Kvinder er bedst til at holde ferie

Kvinder er nemlig ifølge en ny undersøgelse bedst til at koble af fra arbejdet, når de holder sommerferie.

40 procent af mændene tjekker arbejdsrelaterede mails i ferien, mens det kun er 28 procent af kvinderne. Når det handler om at besvare telefonopkald fra jobbet i ferien, siger 36 procent af mændene ja, mens det kun gælder for 25 procent af kvinderne. Det viser undersøgelsen fra HK/Privat.

Undersøgelsen er foretaget af Epinion Capacent blandt 1122 repræsentative medlemmer af HK/Privat. Fagforbundet peger på, at mændene burde tage ved lære af kvinderne og lægge arbejdet fra sig i ferien.
/ritzau/




Kvinderne vil være de mest udhvilede, når sommerferien slutter, og det ringer ind til arbejdet igen.

Offentliggjort Sidst opdateret