Udkantsområderne og landdistrikterne skal have en minister. Det drømmer foreningen Landsbyerne i Danmark om, og sender derfor en opfordring til den nye statsminister om at udnævne en minister for Udkantsdanmark.
Foreningens formand Carsten Abild mener, at planlovens by- og landzoner i dag er blevet til henholdsvis udviklings- og afviklingszoner, skriver Danske Kommuner.
- Baggrunden for denne forskelsbehandling af land og by er en politisk opfattelse af, at velfærdssamfundet kun kan skabes i bysamfund, hvor folk bor tæt. Ikke på landet med en spredt bebyggelse, skriver han i et debatindlæg.
Det er en ærgerlig skævvridning af Danmark, som har kostet Danmark mange penge blandt andet i form af mistede initiativer, arbejdspladser og foreningskultur, mener Carsten Abild.
Ifølge Carsten Abild er der brug for en "landsbyminister", der kan koordinere lovgivningen og styrke de folkelige kræfter, så der igen kan ske vækst og udvikling i landsbyerne, landdistrikterne, øsamfundene og Udkantsdanmark.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker