Skal det være tilladt for folk at ryge, mens de er på arbejde? Spørgsmålet er blevet aktuelt efter, at det i denne uge kom frem, at direktionen i Guldborgsund Kommune pusler med en plan om at indføre et totalt rygeforbud for kommunens medarbejdere i arbejdstiden.
Det fik torsdag Folketidendes chefredaktør Søren Knudsen til at skrive en leder om emnet, og heraf fremgår det, at han mener, at idéen på papiret er god. Men også kun på papiret.
Han tror, at et rygeforbud vil være så stort et indgreb i medarbejdernes personlige frihed, at det vil give et kulturelt og motivationsmæssigt bagslag af dimensioner, og han fremhæver samtidig, at vigtigheden af en god paisekultur ikke må undervurderes, også selvom pausen bliver tilbragt i selskab med en tændt cigaret.
Det har fået flere brugere her på folketidende.dk til at skrive en kommentar til chefredaktørens leder. Og der er delte meninger om Søren Knudsens syn på sagen.
"Må indrømme at jeg slet slet ikke kan følge din kritik Søren! Vi danskere bør prissætte at vi har en stat og et samfund der ihærdigt forsøger at påvirke os borgere og vores livstil i en POSITIV retning", skriver en bruger, der kalder sig Karrierekvinden, blandt andet.
En anden bruger, der kalder sig JC, har en anden opfattelse og skriver blandt andet:
"Rygning er ikke sundt, men må sgu da være en privatsag, har vi ikke snart forbud nok.".
Du kan også blande dig i debatten. Skriv en kommentar til artiklen her, eller til Søren Knudsens leder - KLIK HER.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde