LF-boligejere forsigtige med lån
Foto: Polfoto
arkivfoto: Palle Peter Skov
Husejere med flekslån får kæmpegevinst i 2010 - men på LF har flest stadig fast rente
Meget forsigtige? Meget forudseende? - eller måske ligeglade? Den præcise begrundelse kendes ikke - men i hvert fald står det fast, at boligejerne på Lolland-Falster i væsentligt mindre grad end deres ejerkolleger andre steder i landet har valgt at have såkaldte flekslån i ejendommen.
På landsplan har 56 procent af boligejerne en eller anden form for lån med variabel rente. I Guldborgsund er det kun 42 procent, og i Lolland Kommune er man helt nede på beskedne 34 procent, fremgår det af nye tal fra Danske Bank og Realkredit Danmark.
- Vi er måske nok generelt mere skeptiske og mere forsigtige her i landsdelen. Det er mit indtryk - tallene er ikke gjort op endnu - at der godt nok er kommet flere flekslånere til det seneste år. Men tallet er altså fortsat på et markant lavere niveau end mange andre steder, siger filialdirektør Bent Kaastrup, Danske Bank Nykøbing. F.
Med de 34 procent hører Lolland til helt i toppen på “forsigtig-listen” kun passeret af Ærø, hvor blot 32 procent satser med den variable boligrente. I den anden ende af skalaen finder man velhaverkommunen Hørsholm. Her er flekslåner-andelen helt oppe på 70 procent. Gevinsten på et-årige flekslån bliver meget høj næste år, hvis man sammenligner med renten i år. Skylder man en million kroner bliver besparelsen for et et-årigt flekslån uden afdrag over 22.000 kroner næste år.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde