- Lindholm bedre end sit rygte

Lindholm er endnu engang kommet i søgelyset efter at ukendte gerningsmænd har skudt med hagl og ramt en kvinde i ryggen og der flere gange er fundet syrebomber i området. Men Lindholm er slet ikke så farligt, som folk går rundt og tror, bedyrer de lokale.

Werner Ifversen, beboerformand på Gedservej, de to rollemodeller Serhat Günger og Aida Aslanagic samt formand for Dansk-Kurdisk Social forening, Yavuz Sari giver alle udtryk for, at manges opfattelser af Lindholm ifølge dem ikke holder.
 
- Folk tror, at Lindholm er et meget dårligt og kriminelt sted. Men det er det ikke, sagde Aida Aslanagic i sidste uge til folketidende.dk.
 
Werner Ifversen har været beboerformand på Gedservej 164-192 i 18 år. Hans afdeling har cirka 520 beboere, bestående af 17 nationaliteter, hvoraf 62 procent er flygtninge/indvandrere og 38 procent danskere.
 
Han bliver ofte mødt med fordomme om sit lokalområde.
 
- Det sker af og til at man hører folk snakke negativt om Gedservej og Lindholm, såsom ”jeg skal ikke ud og bo i det rabarberkvarter. Det er tyveknægtenes holdeplads, og der er ikke andet end narko, vold og bander.” Men det passer jo ikke, lyder det afvisende fra beboerformanden.  
 
- Har man noget negativt at sige, så skal man kunne underbygge det med argumenter og ikke snakke ud fra rygter.
 
Han fortæller, at beboerne på Gedservej passer hvert sit og hjælper hinanden samt at de har de samme problemer som andre bydele.
 
- Vi har omkring 215 børn fra 0-18 år. Vi har alle børn, der falder i vandet engang imellem.
 
Werner Ifversen medgiver, at der har været problemer i området. Beboerne besluttede for ti år siden at indføre videoovervågning i samtlige kælder, affaldshusene, containergårdene, da de fandt det utrygt at unge stod i opgangene.
 
- Men er der noget, så er det ikke værre end, at vi kan snakker om det og løser det, fortæller han.
Foto: Foto: Deniz Serinci

- Lindholm er ikke andet end tyve, vold og bander, går nogle rundt og tror. Men det passer ikke, bedyrer de lokale.

Offentliggjort Sidst opdateret