Lokal aktion for litauisk børnehjem
Vivi Hansen på Sydlolland har sat indsamling i gang.
- Sådan et nødråb kan man ikke overhøre.
Det siger Vivi Hansen, Nakskov Landevej 30 ved Rødby, i Kramnitze-området kendt som formand for beboerforeningen. Hun har i Ude og Hjemme læst om det triste liv, 50 børn i alderen 0-18 år lever på et børnehjem i Kybartai i Litauen. De mangler stort set alt, har ikke tøj til at gå vinteren imøde, og kan ikke forvente julegaver.
- Det skal være løgn, tænkte Vivi Hansen, som opfordrer alle til at støtte en indsamling til børnene.
Man kan aflevere bidrag på hendes privatadresse eller ringe på på 4229 0069 og lave en aftale.
- Vi er flere, og håber også at få nogle med i Nykøbing-området. Kontakt Anne på 6062 7876, hvis du vil hjælpe, siger Vivi Hansen.
Der efterlyses tøj, overtøj, klapvogne, barnevogne, tremmesenge, håndklæder, tæpper, farver og tegnepapir, fodtøj, playstation-spil, fjernsyn, dyner, sengetøj og alle former for legetøj.
- Men ingen kontanter. Dog kan gavekort til Fætter BR eller Jysk bruges, siger Vivi Hansen,
- Vi skal være færdige med indsamlingen fredag 3. december, så vi kan få tingene frem i tide. Man må gerne pakke legetøj i gavepakker, men husk så skrive udenpå om det er til en dreng eller pige - og aldersgruppen, siger Vivi Hansen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde