Lokal radiochef på international konference
Foto: Radio Sydhavsøernes radiochef, Kim Nielsen
I denne uge afholdes den første RadioDays Europe, en årlig tilbagevendende konference for europæiske radiofolk. Det sker i København når 300 radiofolk og talere fra 17 forskellige lande mødes.
En af disse talere, er Radio SydhavsØernes chef Kim Nielsen fra Nykøbing. Han er en del af en session om salg af radioreklame. Baggrunden for at den lokale radiochef deltager som taler på en engelsksproget konference, er hans indsigt i en særlig reklamepakke, baseret på langsigtet markedsføring.
Reklamepakken betød 100 nye årsaftalekunder for Radio SydhavsØerne sidste sommer, og det resultat har givet ekko i branchen. Det var det internationale firma NRS media, der har rådgivet radioen i hele forløbet, og de har inviteret ham til at blive en del af deres præsentation.
Når han går på talerstolen på RadioDays Europe, er det således for at løfte lidt af sløret for, hvordan Radio SydhavsØerne og salgskonsulenter fra hele Folketidende gruppen har styrket det lokale radiosalg i et år, hvor indtægter fra de landsdækkende annoncører har været kraftigt vigende.
Kim Nielsen vil fortælle hvordan man motiverer et team til at arbejde med uvante måder at tænke på, hvorfor det er så vigtigt at rette fokus på kundens behov, og hvordan man finder uopdyrket potentiale med nye samarbejdspartnere.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde