Lokale Alette baner vejen for X-factors stjerner
Foto: Jørgen Jakobsen
Jørgen Jakobsen
Når de sidste fire deltagere i aften går på scenen i DR1-succesen X Factor, skal en af dem stemmes ud, så der kun er tre tilbage til finalen næste fredag.
Uanset, hvem af de fire, der må forlade det store show, der ses af næsten to millioner seere, så kan vedkommende være sikker på at have en trøstende skulder at hælde hovedet på efter showet.
Skulderen tilhører 29-årige Alette Castenschiold, der har fulgt deltagerne på nærmeste hold, siden de udvalgte fra auditions til showet sidst i 2011 var på bootcamps, hvor de endelige deltagere til X Factors liveshows blev fundet.
Alette Castenschiold, der er født og opvokset på Pandebjerg Gods ved Nykøbing, arbejder som projektkoordinator i firmaet Have Kommunikation, der forestår alt pressearbejdet omkring X Factor for Danmarks Radio.
Hun har en personlig favorit som årets X Factor-vinder. - Nej. Jeg synes, at alle er fantastisk dygtige og dedikerede. Jeg er kommet så tæt på dem, at jeg ønsker at se dem alle vinde, men det kan jo ikke lade sig gøre. Vinderen bliver den, der er bedst på aftenen. Bliver der begået en fejl undervejs, straffes det straks med færre sms-stemmer.
- Men heldigvis er det ikke slut med kontakten med deltagerne, fordi showet er slut. Jeg har jævnligt kontakt med dem i lang tid bagefter, slutter Alette Castenschiold.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker