Lokale rappere i tv
Dennis Mistal Pedersen (til venstre) kalder sig Angelo og er i tv i aften med sin medrapper Karim Abdul i konkurrencen "Danmark har talent." Foto: Lotta Lemche, TV 2
Lotta Lemche, TV 2
Nakskov rappere dyster om en kvart million i ”Danmark har talent”
I lørdags foregik den fjerde og sidste audition i TV 2’s konkurrence “Danmark har talent,” og i aften gælder det så “Udvælgelsen”, som er endnu et nåleøje, der skal passeres, før selve live-showene begynder.
Fra Nakskov deltager rapperne Karim og Angelo.
I aftenens udsendelse skal 99 deltagere skæres ned til 24.
20 deltagere går direkte videre, 20 ryger ud og 20 skal optræde foran dommerne igen.
“Udvælgelsen” foregår på Halmlageret, som er en forladt fabriksbygning i den gamle del af Carlsberg i Valby ved København.
Dagen starter med, at de 99 deltagere eller grupper, som dommerne har sendt videre fra auditions, ankommer til en chokerende besked:
Værterne Felix Smith og Christopher Læssøe fortæller, at der kun er 24 ledige pladser tilbage i live-programmerne.
Dermed er det altså kun hver tredje, der kommer videre fra dagens udvælgelse.
I den afsluttende, store live-finale vil vinderen til sidst blive kåret og hyldet med en præmie på en kvart million kroner.
“Udvælgelsen” i “Danmark har talent” vises i aften klokken 20 på TV 2 og TV 2 Play.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde