Det står forkortelserne for:
HTX Højere teknisk eksamen.
Treårig gymnasial uddannelse.
Udbydes af CELF i Nykøbing og Nakskov.
HF Højere forberedelseseksamen.
Toårig gymnasial uddannelse.
Udbydes af Nakskov gymnasium og HF, VUC Storstrøm Nykøbing og Nykøbing Katedralskole.
HHX Højere handelseksamen.
Treårig gymnasial uddannelse.
Udbydes af CELF i Nykøbing og Nakskov.
STX Studentereksamen.
Det almene 3-årige gymnasium.
Udbydes af Nakskov gymnasium og HF, Maribo Gymnasium og Nykøbing Katedralskole .
For første gang har Undervisningsministeriet offentliggjort en liste over de enkelte gymnasiers resultater. Den viser, hvilke gymnasier, der klarer sig godt, og hvilke der klarer sig mindre godt.
Listen viser, at der er store forskelle mellem gymnasiernes karakter opgjort efter eksamen sidste år. .Landets højeste gennemsnit har studenterne fra Aurehøj gymnasium med 7,91. Landets laveste har Høng Gymnasium med 5,37.
Lokalt ligger det almene gymnasium uddannelse slut resultat fra sidste år under landsgennemsnittet, som er 6,89 på 12-skalaen.
For HTX er landsgennemsnittet på 6,63. Undervisningsministeriet har slået resultat sammen for de elever som sidste år tog den eksamen i Nakskov og Nykøbing. Resultatet er 6,14 mod et landsgennemsnit på 6,63. HHX uddannelsen klarer ikke meget bedre med et lokalt gennemsnit på 5,74 mod landsgennem-snittet på 6,09.
På den gymnasiale uddannelse HF kan Nakskov Gymnasium og HF bryste sig af, at eleverne fra sidste år ligger over landsgennemsnittet på 5,91. I Nakskov fik studenterne med det koboltblå bånd et gennemsnit på 6,11. Knap så godt gik det for HF’ere i Nykøbing, hvor snittet lå på 5,07
Undervisningsminister Troels Lund Poulsen udtaler i en pressemeddelelse i forbindelse med opgørelsen at han håber, at offentliggørelsen vil løfte gymnasierne.
Han understreger, at resultaterne ikke er korrigeret for sociale faktorer, og at der dermed eksempelvis ikke er taget højde for, at der er forskel på, hvilken baggrund eleverne på de enkelte gymnasier har.
Alligevel er ministeren glad for offentliggørelsen.
-I regeringen tror vi på åbenhed og gennemsigtighed i uddannelsessektoren. Både forældrene og de kommende gymnasieelever har krav på at få så mange oplysninger som muligt, før de vælger gymnasium. Tallene viser, at nogle gymnasier løser opgaven bedre end andre, som de kan sammenligne sig med. Derfor forventer jeg, at gymnasierne nu meget konkret sætter ind der, hvor det halter. Vi skal ikke være tilfredse med det middelmådige, når det handler om uddannelse, men hele tiden stræbe efter det bedste. Offentliggørelsen kan tjene som øjenåbner i mange sammenhænge,” siger Troels Lund Poulsen.
Se ministeriets komplette liste her
KLIK
Seneste artikler
Gunhild er dybt berørt: - Det er en virkelig trist dag
Et hak i Lollands DNA: - Det er en sort dag for dansk roedyrkning
Nordzucker: Derfor lukker fabrikken
- Et godt tidspunkt
Støjberg i kerneland
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole