På tirsdag står Lolland-Falsters største pigtrådsgruppe på scenen på Bakken for at indlede fire tirsdage med Pigtråd på Bakken.
Danny & The Royal Strings hedder gruppen, som ellers ved deres 50-års jubilæumskoncert sidste år på Højskolen Marielyst meldte ud, at de efter koncerten ville forlade branchen for altid. Jeg sælger mit trommesæt, når vi er færdige. Forinden havde orkestret i originaludgaven ikke spillet sammen i 46 år, og bassist Sanning Hansen havde slet ikke spillet i 46 år.
- I første omgang sagde vi nej. Men så er der det med cirkushestene og savsmuldet. Desuden har vi jo repertoiret i mere eller mindre frisk erindring, siger trommeslager Jes Thorbjørn.
Danny & The Royal Strings skal optræde sammen med The Baronets. Men af alle seks bands, der skal spille på Bakken, er Danny & The Royal Strings det eneste med hel original besætning. Skulle nogle af de gamle fans have lyst til et gensyn og -hør, optræder orkestrets fra klokken 18.30 tirsdag på Bakken.
Skulle man ikke kunne det, bliver der måske andre muligheder.
- Jeg skal ikke mere have sagt, at vi stopper. Det kan da godt være, at vi siger ja til et job i ny og næ, siger Jes Thorbjørn.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde