Lolland fyrer lærere og sfo-personale

29 lærere og pædagoger, ansat ved vestlollandske skoler og sfo’er, får torsdag eftermiddag besked om, at Lolland Kommune påtænker at afskedige dem.

Politikerne i Lolland Kommunes børne- og skoleudvalg besluttede desuden onsdag at sende et forslag i høring, som indebærer, at ni dagplejere i den gamle Rudbjerg Kommune opsiges pr. 1. august, og at dagplejepladserne nedlægges.

I stedet skal der oprettes vuggestuepladser til de 0- til 2-årige.

Årsagen til at der varsles fyringer på de vestlollandske skoler, er det store merforbrug på 13,5 millioner kroner på Nordvestskolen, og at Vestenskov Skole skal lukkes til sommer.

Alle medarbejdere på skolerne, som påtænkes afskediget, vil blive tilbudt krisehjælp og støtte til jobsøgning.

Foto: Ravnsborgskolen er en af de skoler, som bliver berørt.

Offentliggjort Sidst opdateret