Kulturminister Uffe Elbæk indrømmede onsdag ved åbningen af den nye udstilling om Herregård & Landskab Lolland på Reventlow-Museet, at han havde tilbragt hele dagen med at se en perlerække af museer og kulturinstitutioner på Lolland, og at hans humør blev bedre og bedre som tiden gik.
- Måske skulle jeg flytte herned, sagde han med et bredt smil - og blev hilst med klapsalver af 140 indbudte gæster.
Uffe Elbæk sagde, at det gælder om at få øje på hinanden og om at udnytte de talenter, der er iblandt os. Formålet med herregårdsprojektet er at synliggøre herregårdene, bruge dem som løftestang for udvikling, øget turisme og positiv omtale af Lolland og Falster.
Karen Skou fra Realdania, der sammen med Lolland Kommune og Bevica-Fonden finansierer herregårdsprojektet, opfordrede flere herregårde til at slutte op om projektet.
- Fraflytning og udvikling behøver ikke være modsætninger, hvis man gør noget ved det, sagde hun.
Lensgrevinde Charlotte Knuth talte på de deltagende godsers vegne og sagde: - For os, der arbejder og bor her, er Lolland alt andet end udkant.
Direktør Ulla Schaltz, Museum Lolland-Falster, takkede for økonomisk støtte og stor arbejdsindsats.
- Jeg vil også takke museets tidligere formand Jytte Frijs, tidligere direktør John Erichsen og godsejer Susanne Hovmand, som var dem, der satte alt dette i gang. For to år siden overtog vi ansvaret for Reventlow-Museet, og vi er glade for det projekt vi overtog, som giver os en fantastisk mulighed for at komme godt fra start, sagde Ulla Schaltz.
- Vi vil gerne vise, hvad vi er skabt af, og hvad vi er gode til, sagde Ulla Schaltz.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde