Lolland vises frem i primetime på DR1
Folkene bag udsendelsen Danmark Kyst til Kyst havde så mange historier med hjem fra Lolland, at der igen i aften vises historier fra den lollandske kyststrækning.
Selv om Danmarks Radio allerede har brugt en udsendelse i serien Danmark Kyst til Kyst på at beskrive kysten omkring Lolland, så vender serien alligevel tilbage til Lolland i dag.
Baggrunden er den, at tv-holdet, der var på Nakskov Fjord og nærmeste omegn i april, havde så mange optagelser med hjem fra Lolland, at der slet ikke blev plads til dem alle sammen.
- Vi bringer indslagene selv om de ikke helt passer ind i geografien ved Østjylland, fordi vi var kede af, at der ikke blev plads til indslagene i udsendelsen fra Lolland, siger koordinator på udsendelsen, Nynne K. Johnsen.
Derfor bliver der lollandske indslag i det ottende og sidste program i serien Kyst til Kyst, selv om der står i programforomtalen, at det handler om kyststrækningen fra Mariager Fjord til Grenaa på den jyske østkyst.
De lokale indslag handler om Slotø og en dramatisk begivenhed i slutningen af 2. verdenskrig, nemlig bombningen af de tre skibe, der lå oplagret ved den lille ø. Og så kommer vi et smut forbi Vindeby havvindmøllepark uden for Lollands nordkyst, som er verdens første af sin art.
Udsendelsen bliver vist på DR1 klokken 20.00 i aften.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned