Lollands kulturliv får af sparekniven

Det lollandske kulturliv har udsigt til en tæt barbering resten af året: Kommunens skal spare, og erhvervs- og kulturudvalget slipper ikke for at bidrage, selvom det får nogle alvorlige konsekvenser.

Udvalget afviste i første omgang at finde de næsten 1,6 millioner kroner, der var kravet fra kommunens økonomiudvalg:
- Det vil få nogle stærke konsekvenser, advarede udvalgets formand, Hans Ole Sørensen (V), da han forleden vendte tilbage til økonomiudvalget uden de forlangte besparelser.

Skal pengene findes i år, vil det blandt andet betyde, at kommunen ikke længere kan give finansiel støtte til lokale kulturarrangementer og ikke hjælpe de frivillige foreninger til udvikling.
- Det bliver formentlig de ting, vi må forgribe os på, siger Hans Ole Sørensen.




Kravene til kommunale besparelser i 2008 kan nærmest lukke helt for kulturelle tilskud resten af året.

Offentliggjort Sidst opdateret