Lollandsk hotel frataget alkoholbevilling

Allerede den 13. december sidste år vedtog bevillingsnævnet under Lolland Kommune at fratage Danhotel sin alkoholbevilling.
- Det skyldes restancer til det offentlige, oplyser bevillingsnævnets formand, Thomas Knudsen, der også er kommunaldirektør.

Den tidligere hoteldirektør Villy Jørgensen, som stadig ejer bygningen, mens ægtefællen driver hotellet, har en anden forklaring.
- Ved fornyelse af en alkoholbevilling kræver bevillingsnævnet i Lolland Kommune indsigt i meget specificerede regnskaber. Det er ikke oplysninger, vi vil give, fordi der sidder medlemmer i nævnet, som kommer fra 3F og Horesta, siger han og tilføjer, at Danhotel har et anstrengt forhold til disse.

Desuden undrer han sig over formandens udmelding.
- Klagefristen er den 13. januar, så jeg synes, det er urimeligt at informere om en sag, som ikke er afsluttet, siger han og bemærker, at den manglende bevilling ikke kommer til at betyde noget for Danhotel.

Foto: Arkivfoto

Årsagen er gæld til det offentlige. Hotellet har en anden forklaring. Læs her, hvilket hotel, der er tale om.

Offentliggjort Sidst opdateret