Lollandsk kultur- og fritidspas fortsætter
Lolland Kommunes kultur- og fritidspasordning har kørt som forsøg siden august sidste år, og i en dugfrisk evaluering er der bred enighed om, at ordningen bør fortsætte et år mere som forsøg. Dette fordi de deltagende foreninger og kulturinstitutioner synes, at ideen er god, men den halter i praksis.
Passet kom til verden for at præsentere børnene og få vakt deres interesse for de forskellige kultur- og fritidsaktiviteter i kommunen.
Tanken var og er, at hver gang man deltager i en aktivitet, får man et stempel eller et klistermærke i sit pas. Den med flest klistermærker modtager et gavekort på 500 kroner til fritids- og kulturaktiviteter.
Selvom passene først skal indsendes til Kultur og Fritid senest den 1. juni, er ordningen som nævnt blevet evalueret, og det har resulteret i en række forslag til ændringer. Der har for eksempel været problemer med passets udseende. Designet skal appellere mere til målgruppen, som er de 6-10-årige, anbefales det.
Sidste år fik 1.950 børn fra 0.-3. klasse i kommunens folke-, fri- og privatskoler hver et kultur- og fritidspas. I år gentages forsøget, hvis det bliver godkendt i det politiske system, og så håber man ellers på større interesse.
Lolland Kommune anbefaler, at kulturpassets forsøgsperiode forlænges med yderligere et år.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned