Lykkens gudinde tilbragte lørdagen på Lolland, hvor der nu sidder en heldig tocifret Lotto-millionær.
Vinderen, der ønsker at være anonym, forklarer i en pressemeddelelse fra Danske Spil, at han straks vidste, at han var på vej mod en stor gevinst. Tallene befinder sig således langt fremme i bevidstheden.
- Jeg har spillet med de samme tal i 10 år og kan dem udenad. Jeg vidste, de var der! Men jeg var usikker på, om jeg nu havde fået forlænget min kupon, siger Lotto-millionæren.
Søndag tjekkede han i avisen, at trækningstallene nu var de rigtige, hvorefter han dobbelttjekkede på Danske Spils hjemmeside. Mandag kom så det glade budskab fra spilleselskabet.
- Det var helt uvirkeligt, og det gik nok først rigtigt op for mig om mandagen, da jeg læste mailen fra Danske Spil, lyder det fra den glade vinder.
Den nyslåede millionær har ingen planer om at fyre store summer af lige med det samme.
- Vi mangler jo ikke noget. Vi kan tillade os at gøre nogle ting, vi ikke har kunnet før, men bortset fra en ekstra skiferie, bliver der ingen forbrugsfest.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde