Luksus-overnatninger

Manor House Hotels er et udvalg af luksus- og boutique-hoteller rundt om i Irland. Det historiske Ballyseede Castle i Co Kerry er det hotel, der senest er blevet tilsluttet kæden, som karakteriseres ved hotellernes underspillede elegance og uformelle luksus. Her oplever man, hvordan det er at bo på et georgiansk herresæde, i en jagthytte eller på en 4-stjernet pension. Irish Country Hotels omfatter godt 30 familieejede og familiedrevne hoteller. Der er netop kommet fire medlemmer til, blandt andet Park Hotel i Co Mayo, et nyopført luksushotel med 45 værelser.




Offentliggjort Sidst opdateret