Mange husejere fanget i gældsklemme

Antallet af boligejere, der skylder mere end 100 procent af markedsværdien af deres huse, er femdoblet på bare to år. Det viser en opgørelse fra Nykredit.

Værst er situationen ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten i Nordsjælland og København, hvor 80 procent af husejerne ikke vil kunne indfri gælden i deres huse ved et salg. For to år siden var kun 30 procent af boligejerne i hovedstadsområdet teknisk insolvente.

Den samlede friværdi i boligerne er ifølge Nykredit faldet med 360 milliarder kroner siden 2008. I Nykredit og Totalkredit er belåningsgraden i samme periode i gennemsnit steget fra 57,6 til 61,4 procent. /ritzau/




Den samlede friværdi i boligerne er faldet med 360 milliarder kroner siden sidste år.

Offentliggjort Sidst opdateret