For de tv-seere i Maribo, der får signaler fra Maribo Fællesantenne, handler det om at have tålmodighed. Tidligst til næste år vil antenneanlægget blive moderniseret.
Siden det digitale sendenet blev lanceret i november sidste år har flere af brugerne i Maribo klaget over, at de kun modtager et fåtal af kanalerne digitalt.
Klagerne er gået til Dansk Bredbånd, som leverer signalet til fællesantennen, men i virkeligheden skulle de gå et andet sted hen. De digitale kanlaer mangler nemlig fordi selve anlægget til fællesantennen er af en ældre type, som slet ikke er bygget til de mange kanaler, der leveres i dag. Der mangler plads.
Når tv-seerne skal finde frem til, hvem de så skal klage til, er det straks mere kompliceret. For fem år siden købte Seas-Nve den kommunale elforsyning, og fik fællesantennen med i købet.
Efter at have været ejer i få måneder blev driften og vedligeholdet af antenne-systemet overladt til A+ Arrownet. Det skete fordi Seas-Nve ikke havde særlig ekspertise i antennenet. Aftalen mellem de to firmaer løber til årsskiftet.
Sidste år blev A+ Arrownet opkøbt af TDC selskabet YouSee, og samlet i Dansk Kabel-TV. I dag er Seas-Nve aktive på tv-markedet, blandt andet gennem firmaet Waoo!, der ejer Dansk Bredbånd, og er derfor ikke længere interesserede i, at konkurrenten TDC står for driften af anlægget.
- Når vi overtager fællesantennen fra årsskiftet skal vi til at kigge på, hvordan vi får anlægget moderniseret. Der kan være tale om alt fra en mindre renovering til den helt store udskiftning, forklarer direktær i Seas-Nve’s fibernetafdeling Mark Bennett.
Prisen for at få anlægget helt up-to-date vil være på en del millioner kroner, anslår Mark Bennett. Seas-Nve har også overvejet en fibernet-løsning. Der er dog ingen planlagte projekter i området, som vil gøre den løsning mulig.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker