Festen i Hylddalen fredag aften fejlede bestemt ikke noget, men det bliver dyrt for Maribo Rock, at der manglede over 1.000 mennesker foran den store scene.
- Vi har i hvert fald ikke lavet nogle penge i år, lyder det fra en ærgerlig rock-formand, Per Hansen.
Et underskud bliver nok uundgåeligt, men byens største rock-arrangement er ikke i fare på trods af det dårlige år. Formanden regner med, at der har været et sted mellem 2.300 og 2.400 publikummer, og det var 800 for lidt.
- Heldigvis havde vi vejret med os, og det betyder, at folk har haft en rigtig god aften og har handlet godt i baren. Det redder os fra en katastrofe, slår formanden fast.
I bestyrelsen hos Maribo Rock har man det absolut bedst med, at betalingen til de optrædende kunstnere er hentet hjem alene på billetsalget. Men sådan var det slet ikke i år.
- Det er salget i barerne, der sørger for, at det bare kommer til at hænge nogenlunde sammen.
- Folk kan være ganske rolige. Vi skal nok sørge for at lave en god fest i Hylddalen igen i 2014, slår Per Hansen fast.
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker