Marken blev mejet

Rundt om på Lollands marker kører halmbinderne nu store bigballer ud på stribe. Nutidens landmænd har nøje planlagt deres høst, som skrider frem med militærlignende præsision. Men der var nu noget hyggeligt over høsten i de gode gamle dage. Det kunne publikum bevidne, da Elisabethsminde holdt høstmarked søndag.

Se billedserien - KLIK HER.

Ved indgangen stod lirekassemanden fra Everdrup og svang håndtaget, så den dejligste musik satte den rette stemning. Duftene af hjemmelavede oste, kandiserede æbler og den spidstegte okse blandede sig med de mindre charmerende husdyrlugte, der blandt andet kom fra den allestedsnærværende stud, Knud, som jo nærmest er blevet gårdens vartegn.

Der blev snoet reb på gammeldags vis, der blev flettet fuglehuse og kurve af pileflet, og der blev kartet hør, som siden blev spundet på spinderokken af de glade vævekoner fra Lollands Væveklub.

Knut Hansen fra Elisabehtsminde var svært glad for det dejlige vejr, der gjorde dette års høstmarked til et af de bedst besøgte nogensinde.
- Jeg synes jo også nok, at jeg har opført mig ordentligt, så ham deroppe kunne give os godt vejr, gnæggede han.

Se billedeserien - KLIK HER.

Foto: Foto: Claus Hansen

BILLEDSERIE. Vejret var perfekt til årets store høstmarked på Elisabethsminde.

Offentliggjort Sidst opdateret