Massiv indsats mod omsorgssvigt
I år har der været 10 sager med mistanke om alvorlige volds- og sex-overgreb på børn i Guldborgsund. Nyt team skal afdække problemsager hurtigere.
Brønderslev-sagen, Esbjerg-sagen og flere andre sager om grove sex-overgreb på børn og unge har skærpet borgeres og fagpersoners opmærksomhed på svigt af børn og unge.
Derfor skærper Guldborgsund Kommune fra nytår sin indsats for at undgå lignende sager.
- Vi mærker tydeligt på antallet af underretninger, at der er kommet en øget bevidsthed. Især efter Brønderslev-sagen, hvor antallet af indberetninger pludselig steg voldsomt, siger Dorthe Mackenzie, børn og unge-chef i Guldborgsund Kommune.
I kommunen har man allerede et særligt team, som træder sammen, når der er mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Det seneste år har det haft 10 af den slags sager, hvilket er en stigning i forhold til tidligere.
Fra nytår håber man med en ny massiv indsats endnu hurtigere at kunne spotte, om der i de underretninger, man får, er meget alvorlige sager. Det sker, når familieafdelingen får otte ekstra sagsbehandlere og en koordinator.
- Det er vigtigt, at der er tid til det her arbejde med at følge op på underretninger. Men desværre er det nok ikke sidste gang, vi har set en Brønderslev- eller Esbjerg-sag, siger ledende psykolog Lisbeth Sten Jensen, Guldborgsund Kommunes Pædagogisk-psykologisk Center.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde