MC Clemens kommer til Maribo

Han har skrevet tekster til musicalen Matador, været korleder på TV2, men først og fremmest er MC Clemens kendt som Danmarks førende gangsta rapper.

Lørdag 14. februar gæster sønderjyden, der ikke har megen dialekt tilbage, koncert på Diskotek Mona i Maribo, hvor der helt sikkert bliver rappet til den store guldmedalje.

Det med guld kender MC Clemens en del til. Sidste år opnåede debut-cd'en "Regnskabets Time" nemlig at sælge guld, 11 år efter den blev udsendt. Hardcore rap-fans har siden råbt på mere af samme skuffe, og det leverede MC Clemens endelig sidste år, da han udgav "Det Fortabte Album".

Til koncerten på Diskotek Mona vil der blive varmet op af lokale rappere, der vil dyste i en ægte MC battle. Dørene åbnes klokken 23.




Danmarks førende gangsta-rapper, MC Clemens, giver på Diskotek Mona.

Offentliggjort Sidst opdateret