Michael Falch i morgenradioen

Michael Falch husker tydeligt den første koncert, han spillede efter sin lange pause fra musikken.
Det skete til en koncert i Nykøbing F., hvor han spillede sammen med Storstrøms Kammerensemble.
Det var første gang, han hørte kombinationen af klassisk og rock på sine sange, og det gentager han i øvrigt på sin nye plade “Hele Vejen”, hvor DRs Underholdningsorkester er med på nogle af numrene.

Michael Falch husker også en række koncerter i 1980’erne med Malurt i Nakskov, hvor Løvehjerterne gjorde ham til æresmedlem - og i årene efter stødte han tit på dem.

Michael Falch har ikke helt sluppet taget i Sydsjælland:
- Jeg har jo stadig min ældste datter og to skønne børnebørn boende i Vordingborg, så det trækker gevaldigt i mig.

Selv bor han nu på Tåsinge, og fortalte også i morgenradioen, at han forsøger at leve et enkelt og veltilrettelagt liv, med morgenmeditation og faste motionsvaner.

Michael Falch og Boat Man Love optræder i Tivoli i aften - og han udtrykte sit højeste ønske om tørvejr i aften, lige inden han forlod radiostudiet.

Foto: Lars Henriksen [ APPELZIIN ]

Michael Falch har et helt særligt forhold til Sydhavsøerne, fortalte han, da han besøgte Radio SydhavsØernes lokaler i Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret