Mobberi begynder allerede i børnehaven. Godt nok ikke som udspekuleret bagtalen og holden udenfor, men børn helt ned til fireårsalderen oplever, at de bliver mobbet fysisk med for eksempel at blive slået, sparket og skubbet.
Det er en af konklusionerne i en ny undersøgelse fra Roskilde Universitet, der er udarbejdet i forbindelse med Mary Fondens og Red Barnets anti-mobbeprogram "Fri for Mobberi".
Undersøgelsen viser også, at effektive anti-mobberedskaber og voksnes synlighed spiller en afgørende rolle for at komme mobning til livs.
Undersøgelsen bygger på interview med 145 børn fra skoler og daginstitutioner i Aarhus, Gentofte og Kolding, og mens børnehavebørnene typisk fortæller om fysisk drilleri, er beretningerne fra børnene i 2. klasse mere detaljerede.
De vidner om en langt mere subtil form for drilleri med eksempelvis intriger og udelukkelser, viser undersøgelsen. Den viser også, at de voksne spiller en helt afgørende rolle i opbygningen af sunde børnefællesskaber uden mobning, forklarer forskningsleder og professor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitet Jan Kampmann.
- Børnene vender gang på gang tilbage til de voksnes rolle og fortæller bl.a., hvordan de voksne agerer "politibetjente". Men det er særlig interessant, at mange af børnene også beskriver de voksne som dem, der skaber rum for samtaler om drillerier, konflikter og omsorg, siger Jan Kampmann. /ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker