More Jacks indtager scenen
- søndag i Nykøbing F. Teater.
Der er dækket op til ægte dansk underholdning, når den er bedst, på søndag aften kl. 19.30 i Nykøbing F. Teater. Her har omkring 500 allerede sikret sig billet til NFH’s koncertarrangemnent med More Jacks.
Teaterkoncerten “Four Jacks: Åh, den vej til Mandalay” tog i 2009 anmeldere og publikum med storm i 25 byer landet over. I 2010 tog de fire herrer igen ud. Og nu kommer afslutningen på historien om Danmarks første boyband, når de fire herrer Stig Rossen, Jesper Lohmann, Keld Heick og Jesper Asholt kan opleves i teaterkoncerten More Jacks.
Four Jacks havde en karriere, som var kort og intens. De opnåede en enorm popularitet, men en nytårsaften i Odd Fellow Palæet i 1964 var det slut. På toppen af deres karriere gik John Mogensen, Bent Werther, James Rasmussen og Poul Rudi hver til sit.
Men hvad skete der den aften i Odd Fellow Palæet? Det og meget mere handler forestillingen More Jacks om. Makkerparret Vase & Fuglsang står bag manuskriptet, og Susanne Breuning instruerer. Fortællingen krydres med hits som Det var på Capri, Dagbogen og Tapre Ørn.
Resterende billetter sælges på Billetnet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned