Morten Løkkegaard vil være politiker

Venstre går nu De Konservative i bedene og sætter en kendt tv-ansigt på kandidatlisten.

Ifølge Berlingske Tidende vil Venstre i Århus nemlig sætte den tidligere studievært på TV-Avisen, Morten Løkkegaard øverst på listen, når der er valg til EU-parlamentet. Han bliver dog ikke spidskandidat. Den ære tilfalder efter Berlingske Tidendes oplysninger den tidligere politiske ordfører Jens Rohde.

Morten Løkkegaard træder med sin beslutning i fodsporene på folk som Uffe Ellemann-Jensen, Karen Jespersen og Bjørn Elmquist, der alle har vekslet en TV-karriere med en politisk ditto. Men også i fodsporene på sin egen eks-kone idet Paula Larrain sidste år uden held forsøgte sig med et lignende karrierespring til Folketinget for de Konservative.

- Jeg har altid haft en politisk bacille i blodet og har altid haft drømmen om at prøve kræfter med politik, siger Morten Løkkegaard til avisen.
/ritzau/




Den tidligere tv-vært stiller op for Venstre ved valget til EU-parlamentet.

Offentliggjort Sidst opdateret