Nakskov Gymnasium og HF tilbudt til favorabel pris

11,5 millioner kroner. Det skal Nakskov Gymnasium og HF´s bygninger koste.

Gymnasiet råder over cirka en tredjedel af Nakskov Uddannelsescenters bygninger, svarende til 8.043 kvartmeter, og har nu - som alle andre gymnasier landet over - fået et “tilbud” fra Undervisningsministeriet om at købe egne bygninger.
Det sker som led i, at gymnasierne fra at være amtslige nu er blevet selvejende. 

Beskeden om prisen kom i torsdags og er blevet positivt modtaget af rektor John Povlsen og bestyrelsen, der havde møde onsdag om købstilbuddet.
- Prisfastsættelsen er en lidt underlig procedure, for ministeriet har fastsat priserne efter skolernes betalingsevne. Med det købstilbud, vi har fået, vil Nakskov Gymnasium og HF være solvent - selv om elevtallet daler - frem til i hvert fald 2013.
- Og elevtallet ser fornuftigt ud helt frem til 2020. Der skønner vi, at der vil gå 284 elever i gymnasiet og hf, mod 330 i 2008, oplyser John Povlsen.

Gymnasiets bestyrelse skal senest 31. januar give undervisningsministeriet en forhåndtilkendegivelse om, man agter at købe bygningerne, og 8. marts skal der sendes endelig besked, fortæller bestyrelsesformand Gert Meyer Madsen:
- Det peger da i den retning, at det ender med at vi køber..

Foto: Foto©Jan Knudsen

11,5 millioner kroner. Det skal Nakskov Gymnasium og HF´s bygninger koste.

Offentliggjort Sidst opdateret