Lørdag aften var der fest for de voksne, da diskotek Peppers på Brovejen i Nykøbing endnu en gang slog dørene op til en såkaldt 30+fest - og dermed til noget, der efterhånden er blevet en solid succes i Nykøbings natteliv.
- Jeg blev ofte spurgt, om der ikke kunne laves noget for de voksne, altså den aldersgruppe, der ikke længere synes, at fester med meget høj musik og masser af unge er noget for dem.
- De henvendelser overvejede vi længe, hvordan vi skulle reagere på. Og det endte så med, at vi for godt et års tid siden begyndte at holde fester, hvor man skal være fyldt 30 år for at komme ind.
Det fortæller Bjarne Nielsen, der er indehaver af diskotek Peppers og initiativtager til festerne for de voksne.
- Der er en anden stemning disse aftener. Lidt mere rolig, musikken er knap så høj - og der er mulighed for at folk også kan snakke sammen. I begyndelsen skulle tiltaget løbes i gang, og rygtet skulle spredes, men i dag har vi ofte 250-300 gæster til en 30+fest - og flere op til jul og i forbindelse med andre højtider.
- Det synes jeg er et flot tal og fortæller mig noget om, at man godt vil gå i byen og feste, selv om man har passeret de 30 år eller mere. Det skal bare være under lidt andre forhold, end når ungdommen også fester med, siger Bjarne Nielsen.
Han holder festerne lidt forskudt med 4-5 ugers intervaller og har konstateret, at gæsterne ofte ankommer i to ryk hen over aftenen og natten.
- Fra dørene åbnes klokken 22 og til lidt efter midnat kan der sagtens være ægtepar på 50 år og opefter, der er inde og feste igennem.
- Ved 1-tiden er det så det lidt yngre publikum, men stadig over 30 år, der rykker ind. Det er ikke noget, vi bevidst har planlagt - sådan har det bare vidst sig at blive, siger Bjarne Nielsen.
Se billeder fra lørdagens 30+-fest - KLIK HER
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde